Sundogliv.dk

Danmark for fanden – Det går den gale vej…

 

Med fare for en komme til at lyde som en sur ung mand, vil jeg beskrive noget jeg de seneste år har oplevet med en kronisk sygdom, nemlig sukkersyge! Og for resten er jeg slet ikke sur, for det rammer ikke mig, men jeg forstår ikke hvordan disse ting kan ske i et land som Danmark.

Lad os starte helt forfra…

For ca. 12 år siden fik jeg konstateret diabetes 1 i en alder af 12 år, hvilket selvfølgelig betyder store livsforandringer for både jeg selv, men også hele min familie.

Jeg var i skole, og havde dagen forinden tisset op til 25 gange og drukket flere liter vand, så min bekymrede mor var sikker på jeg måtte have blærebetændelse, så jeg afleverede en urinprøve og tog i skole. Imens kørte min mor forbi lægen og så videre på arbejde, men senere på dagen modtog jeg et opkald om at jeg nok lige burde kigge forbi lægen. Mit blodsukker lå på 27 og det var altså ikke blærebetændelse, men sukkersyge. Åhh nej, tænker man så! Skal jeg nu dø?

Men nej, selvfølgelig skulle jeg ikke det. Jeg blev indlagt og blev lært hvordan jeg skulle stikke mig, hvordan jeg skulle måle mit blodsukker, hvordan jeg skulle spise, men også hvordan jeg kunne tælle kulhydrater, så jeg kunne tage den rigtige dosis insulin til min måltider – Så alt var godt. Og sådan blev det også ved i mange år.

Som årene skred frem og jeg blev teenager, jeg begyndte at arbejde og gå i ”rigtig skole”. Pengene var knappe, men jeg fik et tilskud på ca. 1200 kr om måneden til min ekstra udgifter, så det løb rundt…

Da jeg blev lidt ældre, ca. 16-17 år flyttede jeg til Horsens og her steg mit tilskud til hele 1500 kr – yes! Men tro mig, at have sukkersyge er ikke en god forretning. Der er mange udgifter forbundet med at have sukkersyge i form af andre madvarer, juice, druesukker og selvfølgelig medicin.

Tilskuddet til min sygdom faldt igen…

Som årene skred frem og det samme gjorde økonomien i disse år. Inflationen var i gang og priserne steg på alt – helt normalt. MEN min tilskud faldt pludselig nød til 800 kr. Hmm øv bøv! Men det hele skulle nok gå, jeg havde en god opsparing så jeg skulle nok klare mig.

Nogle år senere igen tog de så hele mit tilskud fra mig, så nu havde jeg altså en sygdom, som jeg ikke kunne gøre for, som koster mig ca. 1000 kr ekstra om måneden + en masse besvær, men jeg får ikke en krone af staten til at finansiere det. Hmm øv bøv! Men det skulle nok gå, jeg har stadig en god opsparing.

Jeg forstod det ikke, men jeg havde indfundet mig med det! Det første der undrede mig, var at det hele er kommune baseret og ikke landsdækkene – Hvorfor kan folk i måske København eller Esbjerg få et tilskud, når jeg som ung og studerende i Horsens ikke kunne få?

Tilskud falder til sukkersyge

Men nu går det helt galt!

Til min sidste konsultation skulle jeg skifte til noget nyt insulin, som lige var kommet på markedet og som skulle fungere rigtig godt til mig! Jeg tænkte fedt – det kunne måske gøre min hverdag lidt lettere.

Til info kan jeg sige at mit insulin kan koste alt fra 100-1000 kr. Pr. Pakke, hvilket ca. Svare til 45 dages forbrug i mit tilfælde – Den store forskel skyldes at jeg heldigvis var medlem af Danmark og jeg derigennem derfor har en tilskud, som dog variere meget.

Men tilbage til sagens kerne – Til min konsultation spørger jeg nysgerrigt sygeplejersken, som igen i øvrigt var en ny – 5 forskellige til de sidste 5 konsultationer:  

”Som du nok ved, er hele mit tilskud blevet fjernet – og det her medicin er jo ret dyrt – Hvordan dælen gør i hvis folk er meget fattige eller simpelthen ikke har råd til det, fordi de f.eks skal forsøge en familie eller har andre økonomiske problemer”

 

Efter lidt tøven svar hun usikkert tilbage:

”Jaaaaa, de får jo så noget af de lidt ældre versioner, som måske ikke koster helt så meget”

A hvaaaaa….

Igen, det berører ikke mig, da jeg heldigvis stadig har lidt af min opsparring tilbage samt nogle meget støttende forældre, som altid hjalp mig når SUén ikke kunne række.

Men hvordan, kan vi i et land som Danmark, hvor vi betaler 38 % i skat, nogle mere end det ikke give fattige mennesker den nyeste og bedste medicin, som måske kunne være med til at give dem en lettere hverdag og forlænge deres liv?

Vi giver så mange penge og støtte til så mange andre sygdomme, for ikke at nævne fedme operationer (Ikke noget ondt om det – Men hvis de skal have støtte? Hvordan kan de så fratage os det hele) Og igen, det er stadig kommune bestemt, så hvor meget andre får, det aner jeg ikke. Jeg ved bare jeg de seneste 3 år har fået 0 kr.

Tilskud til fedmeoperationer

Men sygeplejerskens svag undrede mig godt nok…

Dette indlæg skulle ikke virke som et surt opstød – jeg har styr på min økonomi og hvis ikke, så har jeg en familie der altid har muligheden for at hjælpe til, men sådan har alle det bare ikke…

Sååååå, hvad bruger de egentlig mine skattekroner til? Og nej den diskussion skal vi ikke have her J

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del meget gerne -->

Share on facebook
Facebook

Andre læste også

Seneste indlæg

Kategorier