Sundogliv.dk

Derfor skal du besøge Italien

Mange rejser hvert år til Italien, både i og udenfor feriesæsonen. Italien er kendt for mange ting; sprøde pizzaer, lækre pastaretter, godt vejr og dejlige, velsmagende vine. For ikke at nævne de store designere, der har sine rødder i det italienske. Italien er et fantastisk spændende land, der har meget mere at byde på end all inclusive og turist-faciliteter. Dykker man blot et spadestik længere ned under den solrige overflade, og ser tilbage i tiden, så gemmer Italien på en rig historie, der ligger til grundlag for den hverdag vi lever i i dag. Landet gemmer på den smukkeste natur, som de lokale udnytter til at skabe de dejligste smagsoplevelser med – og det skal opleves!

Jeg tog til Italien i 2017 i 4 dage, med formålet at opleve alle sider af italienernes hverdag. Jeg havde på forhånd taget kontakt til en lokal vingård, som var villig til at lade mine venner og jeg komme til vinsmagning, og få et indblik i deres produktion (og ikke mindst for at drikke vin en tirsdag morgen kl. 10) .

De serverede en saltet lokal parmesanost til en klassisk, afrundet olivenolie på et stykke hjemmelavet ciabattabrød, der sammen med hjemmedyrkede solmodne tomater, komplementerede de skarpe vine super dejligt.

 

Smuk arkitektur i Italien

Italiens arkitektur er noget helt særligt. Karakteristisk er de store søjler, det smukke marmor og ikke mindst de store arkitekters finesse for at skabe noget så stort og samtidigt smukt.

Mange af monumenterne ligger i dag i ruiner, mens andre derimod er blevet restaureret og åbnet op for turister.

Vi valgte at bestille en 4 timers guidet tur i Colosseum, hvor en lokal studerende viste os rundt og fortalte spændende historier omkring monumentet. Colosseum er et monument fra antikkens Rom under kejser Vespasian, og var vært for drabelige kampe mellem gladiatorerne, hvor publikum stod som dommer for tabernes skæbne: benådning eller døden. Bygningen kunne rumme op til 50.000 tilskuere, som blev opdelt efter social klasse. De kunne indtræde af 76 af de 80 indgange. De sidste 4 var kun for kejseren, de kæmpende og byens magistrater.

Mange tror at det eneste, der foregik i Colosseum, var gladiatorkampe. Colosseum var arena for meget andet, som bl.a. parader, kampe mellem vilde dyr og meget mere. Colosseum er valgt til en af ”De syv nye vidundere” d. 7/7 2007 – det skal simpelthen opleves, når du er i Rom.

Derfor kan køen til billetsalget også være rimelig lang, så de kan med fordel købes hjemmefra.

Bestil billetter hjemmefra her

mad-italien

Italien tilbyder den bedste mad

Når man rejser til Italien, er det et must at bestille en klassisk, italiensk pizza eller pastaret.

Italienerne har et helt specielt talent for at kombinere smagsoplevelser, som kommer til udtryk i de lækreste, sprøde pizzaer. I Rom bærer mange af restauranterne, der er placeret lidt uden for storbyens centrale turist-gader, præg af traditionelle opskrifter, der har gået mange generationer igennem. En rejse til Italien er ikke mindst en kulinarisk rejse, hvor du får mulighed for at udvide din smagshorisont. For vinelskerne er Italien et fantastisk land at tage til, hvor der ikke bliver kigget skævt på, at man nyder et glas vin til både frokost, aftensmad og som dessert.

Storbyer i Italien

Landets hovedstad Rom er seværdighedsværdig i sig selv. Skal du udforske den mere romantiske del af Italien, skal du tage til Firenze, som er hovedstaden i regionen Toscana. Der er noget magisk over Toscana om sommeren, som er smukt udsmykket af de mest farverige blomster. I Toscana kan du besøge Romeo og Julies balkon, hvor statuen af Julie står placeret nedenfor. Det siges, at rører man hendes bryst, så får man held i kærlighed.

storbyer-i-italien

Planlæg turen hjemmefra

Det kan være en stor fordel, at planlægge, eller i hvert fald undersøge, hvilke muligheder de forskellige monumenter og seværdigheder åbner op for – og ikke mindst hvornår de lukker.

Der kan være meget lang kø til forskellige billetkøb, så det kan være tidsbesparende at købe entre og billetter hjemmefra, i hvilket omfang det er muligt.

Har du ligesom Chastine oplevet dele af verden, du gerne vil dele med os andre er du velkommen til at kommentere nedenfor eller kontakte mig her

Indlægget er skrevet af Chastine Porsgaard Rasmussen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del meget gerne -->

Share on facebook
Facebook

Andre læste også

Seneste indlæg

Kategorier